Støbejerns specifikke vægt, egenskaber, typer og værditabel

Støbejern er en legering af jern, kulstof og andre grundstoffer. Kulstofindholdet må ikke være under 2,14 procent. Støbejern er velegnet til støbte dele, der arbejder ved små dynamiske belastninger og lave spændinger.

Sammenlignet med stål er støbejern billigt og har gode støbeegenskaber. Det er normalt også lettere at spåntagende bearbejde end mange ståltyper, men er svært at svejse og har lavere plasticitet og slagsejhed.

Tabel over støbejerns specifikke vægt

Da støbejern er et komplekst materiale, kan den specifikke vægt ikke beregnes selv under praktiske forhold. Målingerne foretages i speciallaboratorier. Den gennemsnitlige specifikke vægt er 6,6-7,8 g/cm³ for gråt støbejern og 7,0-7,8 g/cm³ for hvidt støbejern.

Tabellen viser støbejerns vægt og specifikke vægt efter måleenhed.

Støbejerns egenskaber

Kulstofindholdet øger legeringens hårdhed, men reducerer sejheden og plasticiteten. Kulstoffet findes hovedsageligt som grafit eller cementit. Støbejern indeholder faste urenheder som mangan, silicium, fosfor og svovl og undertiden legeringselementer som nikkel, aluminium, krom og vanadium.

Støbejerns smeltepunkt ligger normalt omkring 1150-1200 °C, men afhænger af sammensætningen. Det er cirka 300-400 °C under rent jerns smeltepunkt.

Støbejernstyper

Efter mængden af cementit og grafittens form skelnes mellem fire typer:

• Hvidt støbejern. Kulstoffet er bundet, og cementitten giver et lyst brud. Det inddeles i eutektisk med cirka 4,3 procent kulstof og hypereutektisk med 4,3-6,67 procent. Typen bruges blandt andet til fremstilling af deformerbart støbejern ved udglødning.
• Gråt støbejern. En legering med cirka 1,2-3,5 procent silicium; resten er jern, kulstof og urenheder af svovl, mangan og fosfor. En betydelig del af kulstoffet findes som lamelgrafit. Brudfladen er tydeligt grå.
• Deformerbart støbejern. Fremstilles ved yderligere udglødning af hvidt støbejern, hvor der dannes flagegrafit. Grundmassen består af perlit og ferrit. Typen har øget sejhed, plasticitet, styrke og slagmodstand og bruges til komplicerede dele som bremseklodser, vinkler, T-stykker og bagakselhuse.
• Nodulært støbejern. Indeholder kuglegrafit, som dannes under krystallisationen. Denne grafit svækker metalgrundmassen mindre og koncentrerer ikke spændinger i samme grad.