Kromitmalms massefylde og vægt pr. m³

Kromitmalm er et naturligt mineralsk råstof med krom i industrielle koncentrationer. Malmene består normalt hovedsageligt af mineraler fra kromspinellgruppen, herunder kromit og nært beslægtede varianter. Der kendes mange naturlige kromforbindelser, men kun råstoffer med et kromindhold, der er tilstrækkeligt til rentabel udvinding og forarbejdning, regnes som industriel malm.

Efter sammensætningen skelnes der mellem:

• egentlig kromit, FeCr2O4, som sjældent forekommer rent i naturen og indeholder mere end 46 % krom;
• aluminiumkromit, Fe(Cr,Al)2O4, med mere end 37 % krom;
• magnesiokromit, (Mg,Fe)Cr2O4, med mere end 42 % krom;
• krompicotit, (Mg,Fe)(Cr,Al)2O4, med mere end 33 % krom.

Den kemiske sammensætning i disse grupper er ikke ensartet, og indholdet af Cr2O3 kan variere betydeligt. Efter denne forbindelses procentvise indhold inddeles kromitmalme derfor i typer eller kvaliteter:

• under 40 %;
• 40-45 %;
• 45-50 %;
• over 50 %.

Kromitmalmes massefylde

Kromitmalmens massefylde afhænger af sammensætningen og kvaliteten. For malme af lav kvalitet kan en vejledende værdi ligge på 3,8-4,0 g/cm³, mens malme af høj kvalitet ligger omkring 4,3-4,6 g/cm³. Massefylden for enkelte kromspineller kan nå 5 g/cm³ eller mere.

Kromitmalm anvendes til fremstilling af ferrokrom og andre ferrolegeringer, kromforbindelser, ildfaste materialer, pigmenter og visse kemiske produkter.

Kromit

Kromit er et kromholdigt bjergartsmineral med en jernsort farve og brune toner. Det har metallisk glans og svage magnetiske egenskaber.

Bjergarten er af magmatisk oprindelse og forekommer ofte sammen med serpentin, serpentinit og andre jern-magnesium-silikater. Store industrielle kromitforekomster udnyttes i Sydafrika, Kasakhstan, Indien og andre lande.

Massefylden er 4,5-4,8 g/cm³, og hårdheden er 5,5.

Aluminiumkromit

Aluminiumkromit er et sort, kromholdigt mineral med kornet struktur. Tynde splinter er gennemskinnelige med et rødt skær. Det tilhører oxiderne og indeholder forbindelser af jern, mangan, aluminium, nikkel, titanium, vanadium og enkelte andre grundstoffer. Mineralet har en metallisk, fedtet glans, ujævnt brud og en brun streg.

Aluminiumkromits massefylde er 4,5-4,8 g/cm³, og hårdheden er 5,8-6.

Krompicotit

Krompicotit er et brunligt sort mineral, som oftest er kornet og sjældnere krystallinsk. Det har en brun streg og metallisk eller fedtet glans. Bruddet er ujævnt, og mineralet er sprødt. Krystallerne kan være oktaedriske. I forekomster findes det ofte sammen med serpentin og serpentinit.

Krompicotits massefylde er 4,5-4,8 g/cm³, og hårdheden er 5,5-7,5.

Magnesiokromit

Magnesiokromit adskiller sig kun lidt fra andre kromspineller i udseendet. Det har dog et særligt kendetegn: stregen er brun i stedet for den mere rødbrune streg hos de ovenfor beskrevne mineraler.

Magnesiokromits massefylde er 4,2-5,1 g/cm³, og hårdheden er 5,5-7.

Tabel over kromitmalms massefylde og vægt

Kromitmalme værdsættes ikke kun som kilde til krom, men også som råstof til ildfaste materialer. Deres opførsel ved opvarmning afhænger af mineralsammensætningen, indholdet af MgO, Al2O3, FeO og Cr2O3 samt urenheder. Til procesberegninger bruges derfor data fra det konkrete parti eller en laboratorieanalyse.

Det er ikke korrekt at angive ét universelt smeltepunkt for kromitmalm. Den er ikke et rent stof, men en naturlig blanding af kromspineller og ledsagende mineraler. I praktiske beregninger er massefylde, Cr2O3-indhold, ildfasthed, kornfordeling og kravene til den konkrete produktion vigtigere.