Bronzes massefylde, egenskaber og klassifikation
Bronze er en to- eller flerkomponentlegering af kobber og andre grundstoffer end zink, som tilsættes for at forbedre metallets egenskaber. Grundstoffer, der udgør omkring 2,5 procent af den samlede masse, regnes som legeringsbestanddele. Det kan være tin, bly, krom, jern, mangan, beryllium, silicium, fosfor, aluminium og andre lignende grundstoffer.
Bronzekvaliteter mærkes efter to principper: bogstaver angiver selve legeringstypen, mens tal viser indholdet af legeringsbestanddele. Eksempelvis betegner БрА5 en aluminiumbronze, mens БрО5 er en tinbronze.
Bronze er et af verdens ældste materialer. I oldtiden blev det anvendt til forskellige redskaber, våben og indretningsgenstande.
Tabel over bronzes massefylde
Bronze er en gruppe kobberlegeringer, og massefylden afhænger derfor af kvaliteten og legeringselementerne. For tinbronze anvendes ofte et interval på cirka 8,7-8,9 g/cm³, men aluminium-, silicium-, beryllium- og blybronze kan have andre værdier. Til en præcis beregning bruges massefylden for den konkrete kvalitet fra en tabel eller materialets produktdokumentation.
Tabellen med massefylde og vægt i forskellige måleenheder gør det lettere at beregne bronzens vægt.
Tabel over bronzes vægt
| Materiale | Massefylde (g/cm³) | Vægt af 1 m³ (kg) |
| Bronze | 7,4-8,9 | 7.400-8.900 |
Klassifikation af bronze
Bronze klassificeres efter teknologiske og kemiske kriterier.
Efter det teknologiske kriterium opdeles bronze i to typer:
- Deformerbar bronze egner sig godt til mekanisk bearbejdning som smedning, prægning eller rifling. Denne type indeholder højst 6 procent tin, hvilket gør udgangsmaterialet meget formbart.
- Støbebronze er en særlig bronzetype til formstøbte emner. Den anvendes til maskindele, der arbejder i saltvand, samt tandhjul og lejeskåle.
Efter det kemiske kriterium opdeles bronze i:
- Tinbronze. Denne type har tin som vigtigste legeringsbestanddel og kan desuden indeholde fosfor, bly og zink. Tin giver materialet elasticitet, et lavere smeltepunkt og hårdhed, hvilket forbedrer poleringen. De øvrige bestanddele tilsættes for at forbedre støbe-, mekaniske og antifriktionelle egenskaber.
- Særlig tinfri bronze. Denne type fremstilles uden tin. Den er ikke ringere end tinbronze og kan på enkelte områder have bedre egenskaber.
Bronzes egenskaber
Bronze har høj styrke, korrosionsbestandighed og gode antifriktionelle egenskaber. Materialet har forhøjet modstandsdygtighed over for saltvand, luft, syreopløsninger og kulsyreholdige opløsninger. Bronze er velegnet til lodning og svejsning med både bløde og hårde loddemetaller.
Bronzens farve afhænger af legeringsbestanddelene og kan variere fra hvid til rød. Bestanddelene ændrer også materialets egenskaber:
- Nikkel, tin, aluminium og silicium forbedrer korrosionsbestandigheden, elasticiteten og styrken.
- Fosfor, zink og bly tilføjer bedre antifriktionelle egenskaber til de ovenstående egenskaber.
- Jern og nikkel giver en finkornet, omkrystalliseret legering.
- Beryllium, zirconium og krom forbedrer varmebestandigheden og reducerer den elektriske ledningsevne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget vejer 1 m³ bronze?
Vægten afhænger af bronzekvaliteten. Forskellige legeringer af kobber med tin, aluminium, silicium og andre grundstoffer har forskellig massefylde.
Hvorfor har bronze ikke samme massefylde i alle kvaliteter?
Bronze er en gruppe legeringer og ikke ét metal. Legeringselementerne ændrer massefylden, styrken, støbeegenskaberne og de antifriktionelle egenskaber.
Hvordan beregner man en bronzedels vægt?
Bestem delens volumen, og gang det med massefylden for den relevante bronzekvalitet fra tabellen eller materialets dokumentation.