Glassets vægt: vægt pr. m² efter tykkelse

Arkæologiske fund viser, at mennesker lærte at fremstille glas og glasagtige materialer for flere tusinde år siden. Egypten og Mesopotamien var blandt de tidlige centre for fremstilling af glassmykker og glaserede genstande. Siden da har teknologien ændret sig markant: moderne industri producerer mange glastyper til byggeri, transport, instrumenter og dekorative produkter.

Forskellige glastypers sammensætning og egenskaber

Glas er et amorft, uorganisk materiale. Det findes i mange varianter med forskellige fysisk-kemiske egenskaber og forskellig sammensætning.

Glas fremstilles ved at smelte glasdannende stoffer:

• Oxider. Eksempelvis kvartsglas, germanatglas eller almindeligt vinduesglas af silikat.
• Fluorider.

Alt efter hvor og hvordan glasset skal anvendes, tilsættes forskellige bestanddele, som giver materialet de nødvendige egenskaber. Det gælder blandt andet:

• hårdhed (måles på Mohs-skalaen og ligger for mange silikatglas omkring 5-6; kvartsglas er normalt hårdere, mens blyglas er blødere);
• varmeledningsevne (0,7-13,4 W/m·K);
• modstandsdygtighed over for høje temperaturer;
• elektrisk ledningsevne;
• massefylde (vægtfylden afhænger af sammensætningen: kvartsglas har en massefylde på cirka 2.200 kg/m³, almindeligt silikatglas cirka 2.500-2.600 kg/m³, mens blyglas og særlige tunge glastyper kan være betydeligt tættere);
• gennemsigtighed;
• slagsejhed og bøjningsstyrke, som afhænger af sammensætning, tykkelse, kantbearbejdning, hærdning og eventuelle fejl;
• refleksionsevne med mere.

Ved valg af materiale skal man først og fremmest tage udgangspunkt i kravene til glassets fysiske egenskaber og vide præcist, hvilke egenskaber der er vigtige.

Glassets vægt

Almindeligt silikatglas eller vinduesglas er den mest udbredte glastype i dagligdagen. Vægten har stor betydning og skal blandt andet medregnes ved:

• montering af spejlflader på vægge og lofter, glasvægge, brusekabiner, vinduer og lignende;
• valg af beslag og befæstelser samt beregning af belastningen på konstruktioner;
• transport.

Produktets masse M i kilogram kan beregnes med formlen: M (kg) = S (m²) × t (mm) × 2,5. Her er S overfladearealet i m², t materialets tykkelse i millimeter, og koefficienten 2,5 er den omtrentlige vægt af 1 m² silikatglas med en tykkelse på 1 mm.

Vægten af 1 m² vinduesglas afhænger af tykkelsen. Tabellen viser vægten ved forskellige glastykkelser og gør de efterfølgende beregninger lettere.

Tabel over vægten af 1 m² glas ved forskellige tykkelser

Som eksempel kan vi beregne vægten af en almindelig etlags termorude i den ene halvdel af et torammet vindue.

Ved målene 650 × 1.400 mm er arealet 0,91 m². Når 4 mm glas vejer 10 kg/m², vejer den ene rude 9,1 kg og de to ruder tilsammen 18,2 kg.

I en tolags termorude til et altanparti med målene 800 × 1.450 mm anvendes én 6 mm rude og to 4 mm ruder. Arealet er 1,16 m². En 6 mm rude med dette areal vejer 17,4 kg, hvortil kommer 18,2 kg for de to øvrige ruder.

Til skillevægge i brusekabiner anvendes planglas med en tykkelse på 8 mm. Ved en standardkabine på 90 × 90 cm og en væghøjde på 2 m er glasarealet 3,6 m². Da 8 mm glas vejer 20 kg/m², bliver hele skillevæggens masse 72 kg.

Et stort akvarium bygges af glas med en tykkelse på mere end 10 mm, og den samlede masse bliver derfor betydelig. Ved målene 1.300 × 600 × 600 mm kræves 2,28 m² glas på 10 mm og 0,78 m² glas på 15 mm. I dette tilfælde vejer 10 mm-glasset 57 kg, mens bunden af 15 mm glas vejer 29 kg.