Harpiks' specifikke vægt, egenskaber, modifikationer og værditabel

Harpikser er en bred klasse af naturlige og syntetiske materialer. I byggeri, reparation og industri bruges især epoxy-, polyester-, fenolformaldehyd- og andre syntetiske harpikser. Efter hærdning danner de stærke polymermaterialer med god vedhæftning og bestandighed over for kemisk påvirkning.

Harpiksens egenskaber afhænger af typen, kvaliteten, sammensætningen, mængden af fyldstoffer og hærder samt hærdningsforholdene. Derfor skal nøjagtige værdier for densitet og vægt findes i den tekniske dokumentation for det konkrete materiale.

Harpiksens vægt og specifikke vægt

Den gennemsnitlige vejledende specifikke vægt for flydende harpiks sættes ofte til cirka 1,07 g/cm³. Det betyder, at 1 m³ af en sådan harpiks vejer omtrent 1070 kg. Værdien kan afvige mærkbart for modificerede produkter, fyldte harpikser og hærdede materialer.

Harpiksens specifikke vægt og vægten af 1 m³

Harpiksens egenskaber

Harpikser kan have stor vedhæftning til metal, beton, træ, glas og andre materialer. Mange hærdede harpikser er modstandsdygtige over for vand, baser, salte og en række kemikalier, men bestandigheden afhænger altid af den konkrete sammensætning og brugsforholdene.

Harpikser kan se ud som gennemsigtige, gullige eller brune tyktflydende væsker eller faste masser. Farven, viskositeten og hærdningstiden afhænger af harpikstypen, tilsætningsstofferne og temperaturen.

For rene epoxyharpikser uden særlige fyldstoffer er følgende værdier vejledende:

• elasticitetsmodul på cirka 3000-4500 MPa;
• trækstyrke i størrelsesordenen 70-90 MPa;
• densitet for mange produkter på cirka 1,1-1,2 g/cm³.

Uhærdede harpikser, hærdere og opløsningsmidler kan irritere hud, luftveje og øjne. Ved arbejde skal der bruges handsker og ventilation, og producentens anvisninger skal overholdes. Efter fuld hærdning er materialet normalt betydeligt mere stabilt, men sikkerheden afhænger også af sammensætningen.

Modifikation af harpiks

Harpikser kan let modificeres. Man skelner normalt mellem fysisk og kemisk modifikation.

Fysisk modifikation består i at tilsætte stoffer, der ændrer materialets egenskaber uden nødvendigvis at danne nye kemiske bindinger med basisharpiksen. Gummitilsætninger kan eksempelvis forbedre slagsejheden, mens mineralske fyldstoffer kan forbedre stivheden, varmebestandigheden, slidstyrken eller UV-bestandigheden.

Kemisk modifikation hænger sammen med ændring af polymerens struktur eller tilsætning af reaktive komponenter. Sådanne stoffer kan forbedre elasticiteten, brandbestandigheden, vandbestandigheden, vedhæftningen eller antifriktionsegenskaberne, men undertiden samtidig forringe andre egenskaber. Harpiksens sammensætning vælges derfor efter de konkrete brugsforhold.