Boltevægt: tabel for M5, M6, M8, M10 og M12

Bolte er blandt de mest udbredte befæstelsesdele og findes overalt omkring os. De kan være skjult i etagedæk og vægge eller være synlige som forbindelser mellem dele af forskellige konstruktioner. Udvalget af former og anvendelser er meget stort. Her gennemgås klassifikationen og de mest efterspurgte typer.

Egenskaber

En bolt er en metalforbindelse, som består af et hoved og et cylindrisk skaft med udvendigt gevind. Den fastgøres med en møtrik eller en særlig forankring, eksempelvis ved ankerbolte. Forbindelsen kan adskilles igen.

Bolte med sekskanthoved til skruenøgle er mest udbredt og betragtes som den klassiske type. Undersænkede bolte er også almindelige. Befæstelser klassificeres efter:

• Formål: møbelbolte, plovbolte til landbrugsmaskiner, vejbolte til værn og stålkonstruktioner samt maskinbolte.
• Materiale: almindeligt kulstofstål, legeret og lavtlegeret stål, varmebestandigt stål, kobber eller titan.
• Styrke- og præcisionsklasse.
• Belægning.

Bolthovedet kan have forskellige former efter opgaven: øjebolt, anker- eller fundamentbolt, sekskantet eller mangekantet hoved, halvrundt hoved og undersænket hoved.

• Seksantskruer er de mest almindelige og sælges i stort set alle byggemarkeder. De forbinder dele gennem gennemgående huller ved hjælp af møtrik og skruenøgle og bruges blandt andet i maskinproduktion og byggeri.
• Bolte med halvrundt hoved bruges i møbelproduktion. De forbinder møbeldele sikkert og har samtidig et pænt udseende. De fremstilles af rustfrit stål eller med zinkbelægning.
• Ankre bruges til etagedæksplader, dør- og vinduespartier, nedhængte lofter og andre konstruktioner. De kan anvendes i hule og porøse materialer samt i massive underlag, når ankertypen passer.
• En øjebolt har et ringformet hoved og kan have sekskantet base eller et led. Den indgår i forbindelser med wirer og kæder. Legeret stål og den store styrke gør typen anvendelig fra boligrenovering til skibsbygning og jernbaneanlæg.
• Undersænkede bolte bruges i maskin- og møbelproduktion ved arbejde med træ og metal. De giver mulighed for visuelt at skjule samlingen.

Der findes også ankerbolte med undersænket hoved, ring eller krog, kugle, gaffelhoved og rundt hoved med hul.

Vigtige klassifikationsparametre er skaftformen og gevindstigningen. Skaftet kan have samme diameter i hele længden eller to trinvist placerede størrelser, hvor den mindre del har gevind, og den større øvre del er glat.

Gevindet kan være metrisk, rør-, tomme-, trapez-, sav-, kvadratisk eller rektangulært. Stigningen kan være grov eller fin.

Produktstandarderne kan fastlægge udførelsen, eksempelvis ekstra sikring af gevindforbindelsen eller udsparinger i hovedet, der reducerer boltevægten.

Boltenes vægt

Ved køb af mange befæstelser tæller forhandleren normalt ikke hver enkelt, men sælger dem efter vægt. For at vide, hvor mange bolte der er vejet af, skal vægten af ét styk kendes.

En udbredt type er sekskantbolten efter standarden GOST 7798-70, præcisionsklasse B og med fuldt gevind.

Eksempler på vægten ved korte længder og forskellige diametre:

• M10×10 vejer 16,68 g, svarende til cirka 60 styk pr. kg.
• M16×18 vejer 65,54 g, svarende til cirka 15 styk pr. kg.
• M24×32 vejer 237 g, svarende til cirka 4 styk pr. kg.

Tabel over almindelige boltstørrelser

Kort forklaring af mærkningen

Enhver befæstelsesdel har en betegnelse, der ved første blik kan ligne en uforståelig række bogstaver og tal. Mærkningen kan omfatte:

• befæstelsens navn: bolt,
• præcisionsklasse A, B eller C, hvor A er mest præcis,
• udførelsesvariant fra 1 til 4,
• gevindtype: M for metrisk, K for konisk og Tr for trapezgevind,
• gevinddiameter i millimeter,
• gevindstigning, hvor kun fin stigning normalt angives særskilt,
• gevindretning, hvor venstregevind angives, mens højregevind er standard,
• gevindets præcisionsniveau 4-8 fra præcist til groft,
• boltens længde i millimeter,
• styrkeklasse,
• legeringsbetegnelse,
• belægningstype 1-13,
• belægningstykkelse i mikrometer,
• produktionsstandard.

Produktmærkningen kan desuden vise materialets styrkeklasse, producentmærke og gevindretning. Styrkeklassen angives med tal, hvor det første beskriver styrkeniveauet, og det andet forholdet mellem flydegrænse og trækstyrke.