Anvendelse af syntetisk kautsjuk: dæk, tætninger og kabler

Syntetisk kautsjuk er en gruppe kunstigt fremstillede elastomerer, som bruges til gummi og tekniske gummiprodukter. I modsætning til naturkautsjuk kan syntetiske typer målrettes bestemte forhold som slid, olie, brændstof, ozon, temperatur, gasgennemtrængelighed eller kemisk påvirkning.

Der findes ikke én universel syntetisk kautsjuk til alle opgaver. En dækblanding, en oliebestandig pakning, en tagmembran, kabelisolering og en medicinsk handske kræver forskellige polymerer og tilsætningsstoffer.

Historien bag syntetisk kautsjuk

Behovet for syntetisk kautsjuk opstod, da efterspørgslen efter gummiprodukter voksede. Der var ikke naturmateriale nok, og mange lande var afhængige af importeret latex. De første kautsjuklignende stoffer blev fremstillet allerede i slutningen af 1800-tallet, men syntetisk kautsjuk fik først senere industriel betydning, da teknologien til butadien-, styren-butadien- og andre elastomerer blev udviklet.

Forskellen på syntetisk kautsjuk og naturkautsjuk

Naturkautsjuk værdsættes for elasticitet, trækstyrke og evnen til at klare gentagne deformationer. Syntetiske kautsjuktyper udvikles, så bestemte egenskaber forstærkes, eksempelvis bestandighed over for olie, benzin, ældning, ozon, varme, kulde eller gasgennemtrængning.

Syntetisk kautsjuk er derfor ikke altid »bedre« end naturkautsjuk. Den enkelte type er snarere egnet til sin egen opgave. Du kan læse mere om naturmaterialet i artiklen om anvendelse af naturkautsjuk.

Anvendelse af syntetiske kautsjuktyper til generelle formål

Til de generelle typer hører især styren-butadien-gummi (SBR) og polybutadiengummi (BR). De anvendes i stor udstrækning i dækindustrien, tekniske gummiprodukter, skosåler, remme, slanger og belægninger.

SBR bruges ofte i bildæk på grund af sin slidstyrke og sine stabile egenskaber i gummiblandinger. Polybutadiengummi værdsættes for sin elasticitet, lave varmeudvikling under deformation og gode slidbestandighed. Derfor anvendes den ligeledes i dæk og slagfaste gummiprodukter.

Butylgummi og EPDM

Butylgummi har lav gasgennemtrængelighed. Det anvendes derfor i de indvendige lag af slangeløse dæk, i slanger, membraner, fugemasser, beskyttende belægninger og produkter, der skal holde på luft eller gas.

EPDM-gummi modstår ozon, atmosfærisk ældning og fugt godt. Materialet anvendes ofte i biltætninger, tagmembraner, vindues- og dørprofiler, vandslanger og udvendige gummidele. EPDM vælges derimod normalt ikke til vedvarende kontakt med olieprodukter.

Syntetisk kautsjuk til særlige formål

Nitrilgummi (NBR) anvendes, når der kræves bestandighed over for olie og brændstof, blandt andet i manchetter, akseltætninger, pakninger, brændstofslanger, handsker og tekniske tætninger. Jo højere indholdet af acrylonitril er, desto bedre er oliebestandigheden normalt, mens elasticiteten i kulde bliver lavere.

Chloroprengummi, også kendt som neopren, bruges i remme, kabelkapper, beskyttende belægninger, slanger, lim og produkter, hvor der ønskes en afbalanceret modstandsdygtighed over for vejr, olie og mekanisk belastning.

Specialkautsjuk

Til krævende forhold anvendes særlige elastomerer som silikonegummi, fluorgummi, acrylatgummi, hydrogeneret nitrilgummi og andre materialer. De er nødvendige ved høje temperaturer, aggressive kemiske medier, langvarig ældning samt i medicinske produkter og kritiske tætninger.

Disse kautsjuktyper er normalt dyrere end materialer til generelle formål og bruges derfor, hvor almindelig gummi hurtigt nedbrydes eller ikke kan opfylde driftskravene.

Hvor anvendes syntetisk kautsjuk?

Syntetiske kautsjuktyper anvendes i dæk, transportbånd, drivremme, slanger, pakninger, akseltætninger, tætningsprofiler, kabelisolering, vibrationsdæmpere, tagmembraner, beskyttelseshandsker, skosåler, lim, fugemasser og elastiske belægninger.

Den største fordel ved syntetisk kautsjuk er muligheden for at vælge et materiale, der passer til et bestemt medium og en bestemt belastning. Ved valg af gummi er det derfor vigtigt ikke kun at se på betegnelsen »syntetisk kautsjuk«, men også på elastomertypen, blandingens sammensætning og produktets tekniske krav.