Sådan kendes porcelæn fra fajance

Mange bruger produkter af forskellige keramiske materialer i hverdagen, men kun få kan med sikkerhed bestemme typen. Fajance og porcelæn er blandt de mest populære former for keramik. Blødt porcelæn anvendes eksempelvis til kunstneriske og dekorative produkter, mens hårdt porcelæn bruges til service, keramiske elektriske isolatorer, radio- og elektrotekniske komponenter samt sanitet. Fajance bruges til beklædningsfliser, service og sanitetsprodukter.

I denne artikel ser vi på, hvorfor netop disse keramiske materialer er blevet så populære, og især hvordan fajance kan skelnes fra porcelæn.

Vi begynder med porcelæn. Porcelæn er et finkeramisk materiale, som er meget lidt gennemtrængeligt for vand og modstandsdygtigt over for kemiske stoffer og høje temperaturer. Det har desuden elektrisk isolerende egenskaber og tåler mekanisk påvirkning.

Porcelæn fremstilles normalt af kaolin, kvarts, feldspat og andre lerbestanddele. Benaske tilsættes ikke til alt porcelæn, men kun til benporcelæn. Produkterne brændes ved høj temperatur, ofte omkring 1.200-1.450 °C. Der skelnes mellem hårdt porcelæn, blødt porcelæn og benporcelæn. Hårdt porcelæn er normalt tættere og stærkere end blødt porcelæn og bruges derfor ofte til service, sanitet, elektriske isolatorer og tekniske komponenter. Blødt porcelæn anvendes oftere til pyntegenstande og fint service.

Fajance har ofte et hvidt eller lyst skærv, men strukturen adskiller sig fra porcelæn. Lignende mineralske bestanddele anvendes i produktionen, men massens sammensætning og brændingsforløbet er anderledes. Brændingstemperaturen er normalt lavere end for porcelæn, ofte op til 1.280 °C, og skærven bliver derfor mindre sintret og mere porøst.

Fajance er mere porøs og har en langt større vandoptagelse. Materialet dækkes derfor med et tyndt lag vandtæt glasur, så produktet ikke optager fugt og lugt under brug.

De vigtigste forskelle på fajance og porcelæn

Følgende metoder kan hjælpe med at skelne fajance fra porcelæn:

1. Lyden. Porcelæn har en klarere klang. Bank meget let på produktet. En ren og klingende lyd tyder på porcelæn, mens en lav og dump lyd er karakteristisk for fajance.
2. Gennemskinneligheden. Hold produktet op mod lyset. Er det let gennemskinneligt, er det sandsynligvis porcelæn; er det ikke, kan det være fajance.
3. Visuel kontrol. Se på et uglaseret område, eksempelvis standringen i bunden. Porcelæn har normalt et tættere, finere og mere ensartet skærv, mens fajance ofte ser mere porøs og kornet ud på den uglaserede flade. En blank overflade beviser ikke i sig selv, at produktet er fremstillet af fajance.
4. Porcelæn er normalt dyrere end fajance, især når det gælder service og pyntegenstande af høj kvalitet. Prisen afhænger dog også af mærke, design, brændingskvalitet og efterbehandling.
5. Fajance har normalt lavere varmeledningsevne end porcelæn, men en hverdagstest med en varm kop er ikke altid pålidelig. Resultatet påvirkes af vægtykkelse, hankens form og drikkens temperatur.

Hvilke produkter er så bedst, porcelæn eller fajance? Porcelæn er normalt dyrere, hårdere og mere holdbart og har lavere vandoptagelse. Det kan dog ikke siges, at porcelæn altid er bedst. Til dekorative genstande eller prisvenligt service kan kvalitetsfajance også være et fornuftigt valg. Opstår der med tiden revner i fajanceservice, bør det ikke længere bruges til mad og drikke, fordi revnerne er sværere at rengøre og kan opsamle snavs.

Når holdbarhed, lav vandoptagelse og enkel rengøring er vigtigst, vælges porcelæn oftest. Ønskes en mere prisvenlig løsning, bør man ved valg af fajance lægge vægt på producenten, glasurens kvalitet og produktets udseende. Det må ikke have skår, revner eller tydelige fejl i belægningen.