Skinners specifikke vægt: vægten pr. løbende meter
Forskere antager, at de første skinner blev opfundet i det gamle Egypten og var lige stokke, som vogne blev flyttet på ved transport af materialer til pyramidebyggeri, selv om andre undersøgelser peger på, at de gamle romere brugte træskinner aktivt. I det 16. århundrede blev træføringer igen brugt til minevogne. I 1767 besluttede englænderen Abraham Darby at belægge vejen fra sine miner med støbejernsskinner i stedet for træskinner. Det indledte jernbanens tidsalder.
Skinnetyper
Jernbaneskinner er velkendte i dag, men kun fagfolk ved, at der findes mange varianter med forskellig form, længde og anvendelse. Jernbaneskinners vægt varierer også.
Klassifikation:
-
efter anvendelse (jernbane-, kran- og sporvognsskinner, skinner til tipvogne og forbindelsesskinner),
-
efter kvalitetskategori (varmebehandlede og ikke-varmebehandlede),
-
efter tilstedeværelsen af huller til boltforbindelser,
-
efter stålets smeltemetode.
Materialer
Skinner fremstilles normalt af særligt skinnestål. Kvaliteten afhænger af standarden, anvendelsen og den kemiske sammensætning, mens de fysiske egenskaber bestemmes af metallets indre struktur.
Kulstof gør stålet slidstærkt og hårdt, men et for højt indhold øger materialets sprødhed, især hvis de skadelige urenheder fosfor og svovl er til stede.
Mangan som legeringselement øger stålets hårdhed og sejhed, mens silicium øger slidstyrken. Vanadium og titan forbedrer den indre struktur.
Hvad vejer en løbende meter skinne?
En skinnes grundbetegnelse består af et stort bogstav eller flere bogstaver og tal, eksempelvis P65. Bogstaverne angiver profiltypen eller anvendelsen, mens tallet normalt ligger tæt på massen af en løbende meter. Den nøjagtige værdi skal findes i tabellen eller standarden for den konkrete profil, fordi den faktiske masse afhænger af tværsnittet, tolerancerne og slitagen.
-
Til bredsporede jernbaner fremstilles skinnerne P43, P50, P65 og P75. De bruges også til sporskifter.
-
Skinner med betegnelsen RP og indeksene 50, 65 og 70 er beregnet til industrielle bredspor.
-
Til miner fremstilles typerne P33 og P38.
-
Til smalspor bruges de lette skinnetyper P11, P18, P24 og P33.
-
Tunge krankonstruktioner monteres på skinnerne KR70, KR80, KR100 og KR120.
-
Rilleskinner af typerne T58 og T62 er beregnet til sporvognsspor.
Tabel over jernbaneskinners vægt
| Skinnetype | Vægten af 1 løbende meter | Skinnetype | Vægten af 1 løbende meter |
|---|---|---|---|
| P8 | 8,42 | P38 | 38,42 |
| P11 | 11,8 | P43 | 44,65 |
| P18 | 17,91 | P50 | 51,67 |
| P24 | 24,9 | P65 | 64,88 |
| P33 | 33,48 | P75 | 74,41 |
Tabel over kranskinners vægt
| Skinnetype | Vægten af 1 løbende meter |
|---|---|
| KR 70 | 46,10 |
| KR 80 | 64,24 |
| KR 100 | 83,99 |
| KR 120 | 113,47 |
| KR 140 | 141,7 |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder tallet i skinnebetegnelsen P65?
I betegnelsen P65 angiver tallet omtrent massen af en løbende meter skinne: cirka 65 kg/m. Til en nøjagtig beregning skal værdien findes i tabellen eller profilstandarden.
Hvorfor angives skinners vægt i kg/m og ikke kun ud fra stålets densitet?
En skinne har en kompleks profil, så massen afhænger af tværsnittets form og profilstørrelsen. Stålets densitet bruges i generelle beregninger, men profiltabellen giver den praktiske vægt.
Kan en skinnetype erstattes med en anden med omtrent samme vægt?
Nej. For spor, kranbaner og sporvognslinjer er anvendelsen, profilen, styrken og standarden vigtige, ikke blot massen pr. meter.