Dieselolies massefylde og vægt pr. liter

»Diesel«, dieselolie eller dieselbrændstof er almindelige navne på det brændstof, der anvendes i dieselmotorer. Dette olieraffineringsprodukt har i årtier hovedsageligt været brugt som brændstof til landbrugs- og militærmaskiner, jernbanetransport, dieselgeneratorer og kedelanlæg samt ved behandling af metaller og læder.

Dieseloliens egenskaber, anvendelsestemperaturer samt kemiske og fysiske værdier beskrives i branchespecifikke standarder. Ældre normer for gasolie er ikke egnede til vurdering af moderne dieselolie til højhastighedsmotorer.

Klassifikation af dieselolie

Hvert land har i dag sine egne kvalitetsstandarder for dieselolie, men der findes grundlæggende klassifikationskategorier, som er fælles for forskellige typer og blandt andet er beskrevet i de mellemstatslige standarder GOST 32511-2013 (EN 590:2009), 305-2013 og 2517-2012.

Der skelnes mellem destilleret dieselolie til højhastighedsmotorer og restbrændstof til mindre krævende driftsforhold. I modsætning til destilleret brændstof af hydrorensede petroleum-gasoliefraktioner består restbrændstof af en blanding af fuelolie og petroleum-gasoliefraktioner.

Det vigtigste klassifikationsprincip er årstiden.

• Sommerdiesel.

Denne type må kun anvendes ved temperaturer over frysepunktet. Sommerdieselens massefylde er 860 kg/m³, idet den teoretiske massefylde for dieseltyperne bestemmes ved +20 °C. Når temperaturen stiger, falder massefylden vejledende med 0,0007 g/cm³ pr. grad, og når temperaturen falder, stiger den tilsvarende.

Ved -5 °C bliver paraffinerne i sommerdiesel tykkere og tilstopper systemet. Tilsætningsstoffer kan udskyde fortykkelsen, men ændrer ikke sommerbrændstoffets forhøjede massefylde ved temperaturer under nul. Flammepunktet er 62 °C.

• Vinterdiesel.

Den anbefalede driftstemperatur er fra -20 til -35 °C. Vinterdiesel har en massefylde på 840 kg/m³ og størkner ved -35 °C. Flammepunktet er +40 °C.

• Arktisk diesel.

Denne type anbefales ved temperaturer ned til -45…-50 °C. Massefylden er cirka 830 kg/m³, og flammepunktet ligger omkring +35 °C. Arktisk diesel fremstilles ved afparaffinering af sommerdiesel eller ved tilsætning af cetantalsforbedrende additiver og smøreevneforbedrende bestanddele til ren petroleum.

En liter dieselolie vejer cirka 850 g eller 0,85 kg.

Tabel over dieseloliens vægt

Bemærk: Tabelværdierne er vejledende for sæsonbestemte brændstoftyper. For moderne vejdiesel efter EN 590 normeres massefylden normalt ved 15 °C og ligger ofte mellem 820 og 845 kg/m³. Præcise beregninger skal derfor baseres på partiets dokumentation.

Vigtigste egenskaber

• Cetantal.

Cetan er et kulbrinte, der findes i dieselolie, og som antændes hurtigt af den varme komprimerede luft i dieselmotorens forbrændingskammer. Cetantallet beskriver dieseloliens antændelseskvalitet og bør ikke være lavere end 45-50. Jo højere cetantallet er, desto hurtigere antændes brændstoffet. Dieselolie af god kvalitet har et højt paraffinindhold og et højt cetantal.

• Svovlindhold.

Råolie indeholder svovl, og indholdet af svovlforbindelser i dieselolie er nøje reguleret. Af miljøhensyn og for at reducere sliddet på motorens dele skal svovlindholdet holdes på et minimum. Moderne vejdiesel er underlagt betydeligt strengere grænser. I EN 590 har den maksimale værdi eksempelvis været 10 mg/kg siden 2009, svarende til cirka 0,001 masseprocent. Et lavere svovlindhold reducerer brændstoffets naturlige smøreevne, som derfor kompenseres med additiver.